23948sdkhjf

Pas på annoncehajer i sommerferien

Danske Speditører advarer om fup.

Sommerferie betyder afslapning og gode oplevelser for de fleste. Men for danske virksomheder kan sommerperioden give anledning til ubehagelige oplevelser i form af annoncehajer, der forsøger at udnytte situationen til at få omsætning og indtjening på tvivlsomme produkter.

Danske Speditører opfordrer medlemsvirksomhederne til at være på vagt og udvise sund skepsis.

Danske Speditører har kendskab til, at der netop nu cirkulerer et tilbud fra et firma, der kalder sig EU Business Register, som kan kontaktes via en postboks i den hollandske by Zeist.

Umiddelbart ser det ud som om, at firmaet repræsenterer EU-systemet. De gule EU-stjerner bliver brugt flittigt, ligesom man nemt kan forledes til at tro, at registrering af éns virksomhed er lovpligtig – men det er ikke tilfældet.

- Registrering er hverken lovpligtig eller nødvendig, oplyser Danske Speditørers chefjurist Rasmus Køie.

Læser man det med småt kan man i øvrigt se, at det koster tre års afgift på 995 EURO om året.

Danske Speditører kan fortælle, at brancheforeningen var ude for noget lignende i 2015. Dengang cirkulerede der et tilbud til danske virksomheder om at blive tilmeldt til onlinedatabasen VAT-IDENTIFIKATION.EU, der krævede 760 EURO om året.

Markedsføring af den slags sker ofte, når kontorerne er lavt bemandet i sommerferieperioden. Den erfarne bogholder og ens egen chef er måske på ferie, og så kan ikke så erfarne medarbejde måske lokkes i fælden ud fra en frygt for, hvad der kan ske, hvis virksomheden vælger at sige nej. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094