23948sdkhjf

Element Logic Danmark mander op med salgsdirektør

Element Logic Danmark udnævner Kim Ebbe Jakobsen som ny salgsdirektør.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra virksomheden.

Element Logic er leverandør af de Autostore-anlæg, der anvendes på lageret hos mange virksomheder, og det er netop Autostore-løsningen der har tiltrukket Kim Ebbe Jakobsen.

- Det tiltaler mig, at vi sælger en løsning, der er dynamisk og så at sige ’levende’. Som kunde kan man starte med et anlæg, der passer til nuværende behov, og så kan man udvide derfra efter behov, udtaler han i pressemeddelelsen.

“En ’hands-on’-type”

Kim Ebbe Jakobsen kommer med mere end 20 års erfaring med salg, marketing og ledelse. Senest har han været nordisk salgsdirektør i Einhell Nordic, og før det var han bl.a. salgschef hos Bosch Power Tools og regionschef i Würth Danmark.

I sin nye stilling kommer han til at køre et tæt parløb med Element Logic Danmarks administrerende direktør Nikolaj Bjørn Eriksen, der indtil nu har været salgsansvarlig.

- Ligesom Nikolaj er jeg meget en ’hands-on’-type, der godt kan lide at have hænderne nede i materien. Jeg sætter stor pris på at snakke med kunderne, sætte sig ind i deres behov og være med til at løse deres udfordringer, siger Kim Ebbe Jakobsen.

Med ansættelsen af Kim Ebbe Jakobsen vil Nikolaj Bjørn Eriksen fremadrettet dedikere mere af sin tid til forretningsudvikling og ledelse, men han vil fortsat indgå som en aktiv del af salgsteamet.

Element Logic-koncernen har hovedsæde i Norge og beskæftiger på verdensplan over 900 medarbejdere. Virksomhedens løsninger sælges i Europa, USA, Latinamerika og Asien.

Artiklen er en del af temaet Navnenyt.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078