23948sdkhjf

Toldkodeks volder fortsat kvaler

OPDATERET: Danske Speditører peger på nyt problem

Søndag den 1. maj 2016 træder EU-toldkodeksen i kraft i Danmark og i EU’s 27 andre medlemslande. Herhjemme er det meste blevet udskudt til senere. De fleste af indvendingerne fra Danske Speditører har ført til ændringer i den danske implementeringsplan. Der er dog ét element, der ikke når at komme på plads til tiden, og som giver panderynker hos Danske Speditører.

Den manglende IT-understøttelsen af det nye krav om sikkerhedsstillelse for potentiel toldskyld ved midlertidig opbevaring (MIO) kan vise sig at volde problemer for virksomheder, der som led i deres forretningsudvikling begynder på midlertidig opbevaring af toldpligtige varer, og som derfor får tilladelser til det efter de nye regler.

Bliver obligatorisk

Danmark har hidtil ikke har stillet krav om sikkerhed for potentiel toldskyld ved midlertidig opbevaring. Med de nye regler bliver Danmark nødt til at følge EU-standarden. Det bliver obligatorisk i samtlige medlemslande at stille sikkerhed for såvel opstået som potentiel toldskyld i forbindelse med midlertidig opbevaring og ved såkaldte ”særlige procedurer” såsom forsendelse, aktiv forædling, midlertidig indførelse og toldoplag.

Når sikkerheden er obligatorisk, skal sikkerhedsstillelse være nøjagtig lig med told- og afgiftsbeløbet, hvis beløbet kan beregnes på tidspunktet, hvor sikkerheden kræves.

Sikkerhedskravet indføres ubetinget 1. maj 2016 for så vidt angår den potentielle toldskyld i forbindelse med MIO, og vil i første omgang alene kommer til at gælde virksomheder, der søger – og som får – tilladelse til midlertidig opbevaring m.v. efter de nye regler. Sagt med andre ord er virksomheder, som har haft tilladelse til MIO efter de gamle regler, undtaget for kravet så længe deres nuværende bevilling løber.

Økonomisk og administrativt byrdefuldt

Som med al anden lovgivning, der indføres med en overgangsordning, stilles nye ansøgere i et andet lys end virksomheder, der allerede har en bevilling på området.

- Den forskelsbehandling må vi leve med. Men hvad der bliver svært for virksomhederne at affinde sig med, er, at nye ansøgere bliver nødt til at håndtere sikkerhedsstillelsen uden at der er nogen form for nye velfungerende digitale værktøjer til rådighed. Det vil gøre det meget svært at få dagligdagen til at hænge sammen for virksomheder med nye bevillinger, der er henvist til gammeldags informationsudveksling med SKAT. Ikke nok med at vores medlemsvirksomheder og andre skal stille sikkerhed i henhold til et referencebeløb på 10.000 Euro pr. angivelse, når de ikke kender til de varer, der skal stilles sikkerhed for. De bliver ud over at det er økonomisk byrdefuldt også sat til at administrere det på den gammeldags manuelle måde, siger Politik- og kommunikationschef i Danske Speditører, Henrik Beck.

Snoet sig uden om

Danske Speditører undrer og ærgrer sig over, at sikkerhed i MIO-situationer ikke kom med på listen over elementer i EU-toldkodeksen, der ikke skulle indføres med det samme i Danmark. Sådan er det eksempelvis gået for bidraget for potentiel toldskyld vedrørende midlertidig opbevaring og særlige toldprocedurer, bortset fra forsendelse. For virksomheder der deltager i SKATs sikkerhedsstillelsesordning er bidraget herfor frem til 31. december 2016 fastsat til 0 promille af det potentielt højeste toldbeløb pr. toldangivelse.

Når bidraget for den potentielle toldskyld er fastsat til 0 promille resten af året for deltagere i SKATs sikkerhedsordning med henvisning til, at de understøttende IT-systemer endnu ikke er på plads, synes der at være behov for et rigtig godt argument for ikke også at sige, at det samme skal gælde for virksomheder, der ikke deltager i SKATs sikkerhedsordning.

- Men den politiske begrundelse er måske, at Danmark og UK som de to eneste EU-lande hidtil har snoet sig uden om at kræve sikkerhed for potentiel toldskyld ved MIO, og at den danske skatteminister nu vurderer, at vi ikke kan videreføre det uden, at EU med rette kan beskylde os for traktatbrud, fordi en videreførelse vil være i lodret strid med EU-toldkodeksen. Det kommer så desværre samtidig med, at det danske IT-system til mellem 1 og 1½ milliard kroner, der skal understøtte toldprocesserne, lader vente på sig. Det kommer så til at stille virksomheder, der får tilladelse til MIO efter de nye regler, i en svær situation med hensyn til sikkerhedsstillelse. IT-systemet der gør smarte og smidige administrative rutiner på området mulige må ganske enkelt fremskyndes. Ellers går det her altså galt. Det her kan virksomhederne ikke leve med på længere sigt, siger Henrik Beck.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109