23948sdkhjf

Ordre til avionics-virksomhed

Icelandairs Boeing 767-flåde skal opgraderes af dansk firma.

Scandinavian Avionics har vundet en ordre fra luftfartselskabet Icelandair. Den danske avionics-specialist skal opgradere det islandske luftfartsselskabs flåde af Boeing 767 passagerfly med en såkaldt Electronic Flight Bag (EFB). Det er et elektronisk informationsstyringssystem, hvor en tablet-computer erstatter papir og ringbind.

Det sikrer ikke bare piloternes hurtigere adgang til relevante data, men letter også opdateringen af data i eksempelvis sikkerhedsmanualer. Endeligt sparer EFB-løsningen vægt og dermed brændstof.

Det oplyser Scandinavian Avionics i en pressemeddelelse.

Hvert fly udstyres med to Panasonic-tablets med en 10,1-tommers skærm med Windows-styresystem,

Scandinavian Avionics har i forvejen leveret og installeret EFB-løsninger i Icelandairs Boeing 757-flåde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094