Danmarks Transport-Tidende                5. februar 2012 Månedsmagasinet

NYHEDER
INFORMATION
RESSOURCER

Til Lands
10.09.10 kl. 11:32
Vognmænd inviteres til netværkssamarbejde
Vognmænd skal lære af hinanden i nyt netværkssamarbejde.

Ved at lære nyt, mødes og diskutere de daglige udfordringer kan vognmændene blive bedre til at drive deres forretninger. Det er baggrunden for et nyt forsøg på at få gang i et netværkssamarbejde blandt – i første omgang – omkring 20 sjællandske vognmænd.
Alle interesserede vognmænd indbydes derfor til et opstartsmøde hos Teknologisk Institut i Taastrup 28. september.
- Vi vil både diskutere, hvordan vognmændene kan komme i gang med at netværke, og hvad de har brug for af efteruddannelse. Det bliver i høj grad op til de deltagende vognmænd selv at definere, hvad det kommende forløb skal indeholde, og hvordan det skal tilrettelægges, siger en af projektets bagmænd, seniorkonsulent Palle Petersen, Teknologisk Institut.
Målet er at udvikle vognmændene og deres virksomheder, så de står bedre rustet til at klare sig på et stadigt mere komplekst og krævende transportmarked.

Smagsprøver på indholdet
- Deltagerne får indledningsvis nogle smagsprøver på, hvad et netværksforløb kunne komme til at indeholde, forklarer Palle Petersen, der vil lægge ud med disse tre udfordringer for vognmændene:
Bladt de fokusområder, som Teknologisk Institut mener mange vognmænd bør bruge mere tid på, er økonomikendskab, salg og markedsføring, samt transport og distribution.
Sidstnævnte emne vil givetvis give anledning til løftede øjenbryn hos mange vognmænd, der jo beskæftiger sig med netop transport og distribution, hver eneste dag.
- Helt banalt kan mange vognmænd udnytte ressourcerne bedre ved at gå i samarbejde med kolleger. Samtidig kan vognmanden gå i dialog og stille krav til kunderne om bedre praktisk tilrettelæggelse af godsmodtagelsen. Ofte tænker transportkøberen slet ikke i de baner, for det er jo ikke hans problem. Hér skal vognmanden på banen og sige, at ”får jeg det som jeg vil have det, så kan jeg udføre transporten mere effektivt og - måske – billigere. Det kan være helt banale forhold som bedre belysning, skiltning eller bemaling, forklarer Palle Petersen.
Andre oplagte emner for et netværkssamarbejde mellem vognmænd kan være IT, personalepolitik, arbejdsmiljø, logistik, miljø og sikkerhed, strategi- og forretningsudvikling og konceptudvikling.
- Vognmændene bestemmer selv. Vi håber at samle en kreds på ca. 20 vognmænd fra Sjælland og Hovedstadsområdet, men hvis det viser sig, at nogle jyske vognmænd også er interesseret, kan vi holde et lignende opstartsmøde i det jyske tilføjer Palle Petersen.
Udover Teknologisk Institut står Transportens Innovationsnetværk, Vækstforum Sjælland og Femern Belt Logistics bag invitationen til det nye netværkssamarbejde.
 
 
   
 
Ledige job i branchen
 
 
 
 
 
 
Fra Trans Inform
Pitstop
Når man engang i mellem tager turen til København som turist eller i forretningsmæssig sammenhæng, priser man sig lykkelig over ikke at skulle bo i det trafikale kaos hele året rundt. Læs mere
 
Artikler
Fair play, tak
 
Køre- og hviletid - om hvordan 29 nogle gange er 30
 
Danske vognmænd bør vælge side
 
Den vigtige afslutning
 
Krone har styr på temperaturen
 
Månedens Køretøj
Ringenes herre
Maskinindustriens behov for større emner ændrer også behovene i transportbranchen. Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.