| NYHEDER |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
|
 |
| Til Lands |
09.05.08 kl. 12:40
Urimeligt: Seks minutter kan koste jobbet Nyt forsøg: International Transport Danmark er stadig ikke tilfreds med konsekvenserne i køre/hviletids-sager. Straffene er ude af proportioner.
Af Gwyn Nissen
International Transport Danmark gør endnu et forsøg på at få Folketinget til at ændre på straffene i forbindelse med køre-hviletidssager. ITD har netop i samarbejde med DI Transport sendt en række sager til medlemmerne i Folketingets retsudvalg og trafikudvalg. Sager, der skal vise, hvor urimelige og ude af proportioner straffene er.
- Seks minutter afgør i en konkret sag, at en chauffør mister sit kørekort – det er absurd. Vi snakker om chaufførens eksistens, siger en af landets førende eksperter på køre-hviletidsområdet, sektionsleder Lars Nielsen fra ITD.
- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi skal have et regelsæt og at overtrædelser skal have en konsekvens i form af bøder. Men de nuværende straffe er ude af proportioner, mener han.
Dermed er han på linje med lektor ph.d. cand.jur. Thomas Elholm, som i et juridisk responsum i forbindelse med rigspolitiets egen undersøgelse af køre-hviletidssagerne har beskrevet en række betænkeligheder. Udover at straffene ikke står mål med overtrædelserne peger Elholm på, at en række afgørelse ikke lever op til retssikkerheden. Elholms konklusioner er ligeledes sendt til retsudvalget.
Resultatet af de danske stramninger er ifølge Lars Nielsen blandt andet, at vognmænd og chauffører hellere kører for lidt end for meget, for at være på den sikre side. Men det stiller de danske transportører dårligere i konkurrence med deres udenlandske kolleger, der ikke risikerer de samme strenge straffe.
- En anden ting, der bekymrer mig er, at der med de trusler om at miste kørekortet, der hænger over hovedet på chaufførerne, er skabt et dårligt psykisk arbejdsmiljø, siger Lars Nielsen.
Læs mere side ?
Facts
Sagen
Transportbranchen har to gange tidligere fået lempelser igennem i forhold til de stramninger, der blev indført i 2005. Branchen havde sat næsen op efter yderligere lettelser i år – men rigspolitichefen vendte i forbindelse med sin undersøgelse af flere hundrede køre-hviletidsager tommelfingeren nedad.
I det efterfølgende møde i marts med branchen overlod justitsminister Lene Espersen dialogen til sine embedsmænd. ITD vil have ministeren tilbage til forhandlingsbordet, og der rykkes for et nyt møde.
Politikere vil hjælpe
SF-politikeren Karina Lorentzen (SF) vil gerne have lavet om på bødesystemet i forbindelse med køre/hviletids-overtrædelser.
- Jeg så gerne en ordning, der ligner fødevarekontrollens, hvor vognmændene i forbindelse med uregelmæssigheder først vejledes og derefter lader hammeren falde. Det er urimeligt, at der i dag falder store bøder for småting, siger Karina Lorentzen.
Hun betegner bødesystemet som mekanisk og så hellere, at overtrædelser og bøder stod i forhold til hinanden.
Også Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne er klar til at tage sagen op. Den har vakt opmærksomhed, siger han:
- Det her er noget, vi bliver nødt til at få belyst. I dag skærpes straffen for hver gang der er en overtrædelse og det er vi nødt til at vurdere nøje.
Såvel Karsten Nonbo fra Venstre og Tom Behnke fra Konservativ Folkeparti understreger, at reglerne er lavet for trafiksikkerhedens skyld.
-¬ Men det har lige så stor interesse fra konservativ side, at der er rimelighed i sanktionerne i forhold til, om det er en bagatel eller en mere alvorlig forseelse. Det er vi opmærksomme på, og derfor er det fint, at erhvervet henvender sig til os, siger Behnke.
Karsten Nonbo er klar til at give flere indrømmelser:
- Jeg vil godt indrømme, at vi var hardcore, da vi brystede os op og kom med virkelig skrappe sanktioner. Det skete på baggrund af bevidst snyderi og derfor var vi nødt til at stramme reglerne som rammer alle. Men jeg er også klar til at sige undskyld der, hvor vi er gået for vidt.
Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti har i forbindelse med køre/hviletidsreglerne stillet flere spørgsmål til ministeren og han vil nu rejse spørgsmålet om sanktionernes proportioner overfor justitsministeren.
|
| |
|
 |
| |
| Fra Trans Inform |
| Sommers hjørne |
Dronningerige Læs mere |
| |
| Tema |
Krone lancerer nyheder Stigende krav til støjfrit materiel er på vej. Ny presenningsløsning sparer dyrbar tid.
Læs mere
|
| |
Sikkerhed og økonomi går hånd i hånd Continental fortsætter udviklingen af nye dæk og præsenterer ny dæk-generation. Læs mere
|
| |
Nye behov skaber nye produkter Linktraileren er en udfordring for producent af bagsmæklifte. Zepro har et godt bud på en løsning.
Læs mere
|
| |
Tippeladstrailer på slankekur Den nye Kel-Berg tipper har tabt et par hundrede kilo.
Læs mere
|
| |
Broshuis først med specialdesignet vingetrailer Vindmøllerne bliver større og det smitter af på transportmateriellet.
Læs mere
|
| |
| Månedens Køretøj |
Maskintrailer til både let og groft brug Goldhofer med styrende aksler er en ren Rolls-Royce-løsning. Læs mere
|
| |
AMT suger interessen til sig Veludstyret tippeladssættevogn til transport af løsvarer.
Læs mere
|
| |
Nooteboom klarer det grove Specialtrailer kan både anvendes til stort og småt. To registreringer gør Nooteboom-trailer til et fleksibelt køretøj.
Læs mere
|
| |
De unge tog over Generationsskifte i Pacton Scandinavia blev afsluttet i år, da Grethe og Jørgen Hansen overdrog virksomheden til Henrik Korsdal Pedersen og Klaus Jørgen Gierl.
Læs mere
|
| |
Fra VVS-mand til vognmand Der skulle ske noget nyt i Ove Jørgensens liv – og så blev han entreprenør, maskinudlejer og vognmand.
Læs mere
|
| |
| Månedens Portræt |
Pris for svære løft JJ Kraner går efter udfordringerne ved de tunge og svære løft for byggeri og industri.
Læs mere
|
| |
Tunge læs i hele Danmark Vognmandsfirmaet Alfred Nielsen A/S i Smidstrup ved Fredericia har specialiseret sig i entreprenørkørsel og maskintransport.
Læs mere
|
| |
Det man er bedst til Brdr. Jensen Møbeltransport A/S i Rødovre ser frem til bedre tider.
Læs mere
|
| |
Her er plads til alle Sønderjyllands Fragt Service i Haderslev er en usædvanlig virksomhed. Direktør Anni Schondelmeier tager det sociale ansvar alvorligt. Læs mere
|
| |
Hausteins historie En af landevejstransportens kæmper, Willy Haustein, er fyldt 80 år.
Læs mere
|
| |
| ARTIKLER |
Logistikpark giver bedre miljø
|
| |
Fem lastbiler i tæt løb
|
| |
Godt brølt MAN
|
| |
Fornuftige Scania
|
| |
Positiv overrasket over forbruget på ny Scania med EGR
|
| |
|
|
| Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai. |