Danmarks Transport-Tidende                8. februar 2012 Månedsmagasinet

NYHEDER
INFORMATION
RESSOURCER

22.03.10 kl. 09:04
Stjernehimlen falmede
Det var et ordentligt hak i stævnen, som Maersk Line fik, da A.P. Møller Mærsk præsenterede sit regnskab.

Af Gwyn Nissen

Et historisk stort underskud på 5,5 milliarder, hvoraf containerrederi-aktiviteterne i Maersk Line alene tegnede sig for de 11 milliarder kroner.
Det er et beløb, som ville få selv landets finansminister til at ryste på hånden. Men hos Maersk Line har topchef Eivind Kolding stadig et sikkert greb om roret, selv om stjernehimlen falmede og 2009 var et svært år at navigere igennem.
Rettidig omhu var ikke nok at rette op på kursen, efter at Maersk Line og de øvrige rederier i verden blev ramt af finanskrisens stormvejr. Det var stormen simpelthen for voldsom til.
Til forskel for en anden dansk transportgigant, DSV – der i denne sammenligning er en miniput – ejer Maersk Line mange af sine skibe. Det er dyrt. DSVs forretningsmodel med få aktiver – læs: egne lastbiler – er dog ikke farbar for Maersk Line. Så mens DSV sender regningen videre til hundredvis af vognmænd og underleverandører, hænger Esplanaden selv på regningen.
Selvfølgelig har Kolding og co. reageret på krisen og taget de nødvendige forholdsregler. Blandt andet med slow steaming, hvor Maersk Line er foregangsrederi med at skrue ned for tempoet og derved sparer millioner i brændstof.
I den forbindelse er det i øvrigt bemærkelsesværdigt, at Eivind Kolding er gået ud til selskabets kunder og i et brev har undskyldt for de gener, som Maersk Lines tiltag har haft for kunderne. Det er helt nye vinde hos Mærsk.
Er der så grund til at være bekymret over rekord-nedturen og knæfaldet overfor kunderne? Nej, tværtimod så synes Maersk Line stærkt rustet til konkurrencen på de syv have – også selv om selskabet må klare sig uden mere eller mindre kreative statslige hjælpepakker, som tilflyder konkurrenterne.
Skal Mærsk være lidt kreativ, så kan de vel tilføje en ekstra tak på deres ledestjerne, der i forvejen har syv takker – én for hver arbejdsdag.
Med andre ord: Maersk Line skal nok knokle sig ud af krisen.
 
 
   
 
Ledige job i branchen
 
 
 
 
 
 
Fra Trans Inform
Pitstop
Når man engang i mellem tager turen til København som turist eller i forretningsmæssig sammenhæng, priser man sig lykkelig over ikke at skulle bo i det trafikale kaos hele året rundt. Læs mere
 
Artikler
Fair play, tak
 
Køre- og hviletid - om hvordan 29 nogle gange er 30
 
Danske vognmænd bør vælge side
 
Den vigtige afslutning
 
Krone har styr på temperaturen
 
Månedens Køretøj
Ringenes herre
Maskinindustriens behov for større emner ændrer også behovene i transportbranchen. Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.