| NYHEDER |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
|
 |
| Til Lands |
03.07.09 kl. 11:26
Scania Biler overtager drift af Servicecenter Støvring
Scania Biler A/S har netop overtaget driften af Service-center Støvring direkte ved motorvejsafkørsel 31 på motorvej E45 mellem Hobro og Ålborg.
Det sker, efter den hidtidige lejer af anlægget, Nils Frederiksen har opsagt lejemålet på grund af faldende aktivitetsniveau, efter ca. 1 års aktivitet med vask af lastbiler.
Medvirkende til det faldende kundegrundlag var primært lukning af tilkørselsrampe 31 i nærheden af servicecentret på grund af vejarbejde.
Den Aut. Scania-forhandler Scania Biler overtog i sin tid det nybyggede servicecenter i Støvring, som en del af Scania-forretningen Topsted A/S i 2005.
Støvring Servicecenter rummer bl.a. et avanceret vaskeanlæg for lastbiler, samt en fuldt udrustet servicebane, og Scania Biler planlægger at drive vaskeanlægget videre med den hidtidige lejer, Nils Frederiksen, som daglig leder.
Scania Biler har formelt overtaget driften pr. 1. juli og satser på at skabe større aktivitet på anlægget, da tilkørselsforholdene nu er blevet langt bedre og vil være fuldt genetableret lige efter sommerferien.
Tilbud på lastvognsvask
Scania Biler fejrer overtagelsen af driften af Servicecenter Støvring med attrak-tive tilbud på vask af lastbiler, påhængsvogne og trailere til meget konkurrence-dygtige priser. Det betyder, at Scania Biler giver 25 % rabat på alle listepriser for vask, på Servicecenter Støvring, resten af sommeren.
|
| |
|
 |
|
|
| Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai. |