Danmarks Transport-Tidende                8. februar 2012 Månedsmagasinet

NYHEDER
INFORMATION
RESSOURCER

Til Vands
31.08.10 kl. 14:28
Piratangreb mod dansk handelsskib
Knivbevæbnede pirater bordede bulkcarrier, der sejler for Lauritzen Bulkers, i malaysisk farvand.

Det lykkedes piraterne at overmande vagten på broen, samt en særlig anti-piratvagt. Men da det lykkedes kaptajnen på skibet ”Ideal Bulker” at slå alarm, valgte piraterne at flygte.
Det skriver maritimedanmark.dk med den norske shippingavis Tradewinds som kilde.
Den godt 28.000 DWT store bulkcarrier, ejes af Investeringsgruppen Danmark, men sejler for Lauritzen Bulkers under Hongkong-flag.
De seks ”røvere” overrumplede mandag den kinesiske besætning på ”Ideal Bulker” fra en lille jolle tæt på øen Pulau Mangkai i det Sydkinesiske Hav. De tvang efter erobringen af broen en skibselektriker til at føre dem til kaptajnens kahyt. Kaptajnen nåede dog at barrikadere døren, inden angriberne nåede frem. Han slog herefter alarm, inden han flygtede ud gennem et koøje.
Da den resterende besætning på skibet reagerede på overfaldsalarmen og gik mod kaptajnens kahyt, valgte piraterne at flygte. Det eneste udbytte blev et par kikkerter og walkie talkier fra broen.
Kaptajnen beskadigede det ene knæ alvorligt, da han faldt ned fra koøjet under flugten og han vil derfor blive afløst, når skibet når Singapore.
Det er sjette gang alene i august, at pirater angriber handelsskibe i farvandet ud for øen Pulau Mangkai.
- Vi er selvfølgelig kede af, at den ekstra anti-piratvagt ikke kunne forhindre overfaldet. Det er klart at det giver anledning til at overveje, om der er noget, vi skal stramme op på, udtaler Investeringsgruppen Danmarks adm. direktør Allan Nielsen til maritimedanmark.dk.

 
 
   
 
Ledige job i branchen
 
 
 
 
 
 
Fra Trans Inform
Pitstop
Når man engang i mellem tager turen til København som turist eller i forretningsmæssig sammenhæng, priser man sig lykkelig over ikke at skulle bo i det trafikale kaos hele året rundt. Læs mere
 
Artikler
Fair play, tak
 
Køre- og hviletid - om hvordan 29 nogle gange er 30
 
Danske vognmænd bør vælge side
 
Den vigtige afslutning
 
Krone har styr på temperaturen
 
Månedens Køretøj
Ringenes herre
Maskinindustriens behov for større emner ændrer også behovene i transportbranchen. Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.