| NYHEDER |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
|
 |
| Til Lands |
07.02.12 kl. 12:10
NREP Logistics på nyt opkøb i hovedstadsområdet
Investeringsselskabet NREP Logitics AB køber 56.000 kvadratmeter jord i Greve til lager- og logistikformål.
Det er kun knap to måneder siden Skandinavisk Transportcenter i Køge kunne annoncere en aftale med NREP Logistics AB (NLAP) om udvikling af lager- og logistikfaciliteter på et 60.000 kvadratmeter stort areal.
Nu fortsætter NREP Logistics AB sin offensiv indenfor udvikling af moderne lager og logistikfaciliteter i hovedstadsområdet med købet af et jordstykke på 56.000 m2 i Greve. Jordstykket, der ligger centralt i Greves motorvejsnære erhvervsområde, planlægges udviklet med moderne og højloftede terminal- og lagerbygninger.
Erhvervsområdet i Greve, der strækker sig fra Ventrupvej i nord til Greve Main i syd, betragtes ifølge NREP Logistics som et af de mest attraktive beliggenheder for virksomheder indenfor lager- og logistiksegmentet.
Sidste år overtog NLAB en 19.000 kvadratmeter nybygget logistikejendom i den nordlige del af erhvervsområdet ved Greve.
Grunden, som NLAB nu erhverver fra Bridana A/S, er en af de sidste større ubebyggede grunde i området som kan anvendes til lagerformål.
- Med købet af Ventrupparken 4 fortsætter vi med planerne om at kunne tilbyde vore kunder nybyggede moderne faciliteter på de bedste logistik-beliggenheder i Norden, siger Investment Manager Rune Kock, NREP Logistics AB, og tilføjer:
- Siden vor stiftelse har vi bygget mere end 150.000 kvadratmeter moderne logistik og vi bygger for øjeblikket både i Stockholm og i Jönköping. For øjeblikket mærker vi en stigende efterspørgsel efter nybyggede og fleksible bygninger i Københavnsområdet og med NLABs byggekoncept kan vi tilbyde nogle særdeles konkurrencedygtige vilkår til vores kommende lejere.
NREP Logistics har også valgt at investere i transportcenteret i Tåstrup.
|
| |
|
 |
|
|
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.
ledige stillinger i samarbejde med Ofir.dk
|