| NYHEDER |
| INFORMATION |
| LINKS |
|
|
|
 |
| Til Lands |
29.06.12 kl. 09:10
Hul i taget…..Hvad gør du så?
Debatindlæg fra vognmand Frank Segall, Esbjerg.
Nogle vælger at bruge energi på at sætte potter og gryder hvor det drypper – Andre lader det dryppe og bruger al energi på at komme på taget og lappe hullet.
Umiddelbart er den første model bedst, fordi den måske redder tæppet, men på lang sigt er det ikke en holdbar løsning.
I min optik er holdninger og indsats mod carbotagekørsel sammenlignelig.
Al den energi der i øjeblikket bruges for at undgå fri carbotage, for at beskytte vores transporterhverv der har for høje omkostninger, er kræfter der er spildt i det øjeblik EU bliver enige om at carbotagen skal være fri.
Vi bør erkende at ”tæppet er blevet gennemvædet” – De firmaer der opererer i markedsområder, der mærker carbotagen er presset i knæ! Det var bedre at bruge alle kræfter på at udpege punkter der kan genskabe konkurrenceevne, og få vores vilkår tilpasset hurtigst muligt.
Vi hører ofte udtrykket ”Bedre rammevilkår” – Men hvad er det der kan og skal ændres – det bliver meget sjældent specificeret.
Det er min vurdering at de forhold der presser transporterhvervet til for høje omkostninger, er nøjagtig de samme som presser industrien og alle andre erhverv, den eneste forskel er at de job der er forsvundet i industrien nu rent fysisk er flyttet til udlandet – transporten er rent fysisk i Danmark, hvor godset skal køres.
Historien viser, at ingen regering er bange for at tage de politiske beslutninger, den føler er rigtige. Se blot på industrifiskeriet, der er kvotebeskåret til 7% af sidste års landinger, eller landbruget, der har fået inddraget retten til at udnytte områder langs vandløb. Den dag parlamentet i Bruxelles ser fordelen i at åbne for al carbotage, vil det ske, uanset hvad Danmark mener om det.
Kun ved at erkende, at hele skatte- og dermed løn- og prisniveauet i Danmark er løbet løbsk, og at løsningen ikke er høje ”handels-mure” og fortsat national selvretfærdiggørelse af tingenes tilstand – men hurtig erkendelse og accept af de tiltag, der skal til for at komme ind på et nyt spor, der igen kan skabe vækst, så vi kan genskabe et konkurrencedygtigt erhvervsliv – såvel på transportområdet, som i Industrien – kan vi igen øge vores eksport og få danske chauffører på lastbiler og busser, også i udlandet.
Lad os bruge energien på at skabe vækst og udvikling, og se de muligheder, der ligge udenfor Danmark, i stedet for at redde et gennemvædet tæppe.
Med venlig hilsen
Vognmand Frank Segall – Esbjerg
|
| |
|
 |
|
|
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.
ledige stillinger i samarbejde med Ofir.dk
|