| NYHEDER |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
|
 |
| I Luften |
03.10.08 kl. 09:13
Øget slagkraft i det tyske marked
Tyskland: SAS Cargo samler nu alle sine kræfter i Hamborg i kampen for fragt i det central og nordlige tyske marked.
Af Herbert Nielsen
Det tyske marked for luftfragt er stort og lukrativt, og det har lokket SAS Cargo til at rebe sejlene i sin tyske organisation.
Det er for længst slut med at sidde under samme tag med Lufthansa Cargo: Der skal kæmpes om fragten, og det gør SAS Cargo bedst med at konsolidere sine egne kræfter i et samlet, stærkt brændpunkt – Hamborg.
- Vi ønsker at øge vores fokus på Nordtyskland, hvor vi står stærkt i konkurrencen, når det gælder transittider, takket være vores relative nærhed til vores hoved-hub og trafiksystem i Københavns Lufthavn, siger Nils Pries-Knudsen, SAS Cargo VP Global Sales.
SAS Cargo har omkring 50 direkte flyvninger fra Tyskland hver dag, foruden daglige schedulerede trucking services mellem Frankfurt, Düsseldorf, Hamborg og Skandinavien.
- Med kun mellem én og fire timers transittider i København, afhængigt at produktet, kan vi tilbyde levering samme eller næste dag overalt i Europa, USA og Asien, påpeger Pries-Knudsen.
Hidtil har SAS Cargo opereret med Call Centre i München, Stuttgart, Düsseldorf og Frankfurt. Disse bliver nu alle nedlagt og staben flyttet til det nye fælles kontor i Hamborg. Det skal angiveligt give øget fokus, bedre service og lavere omkostninger, der skal styrke SAS Cargo’s konkurrencekraft i det centrale og nordlige tyske marked.
Når det gælder SAS Cargo i resten af Tyskland, agter selskabet snarest at udnævne en GSA, der skal forestå salget af fragten på afgangene ud af München og Stuttgart.
|
| |
|
 |
|
|
| Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai. |