| NYHEDER |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
|
 |
|
14.06.11 kl. 07:37
Fremtidens vinderbranche
Niklas Ward fra Schenker Consulting sagde forleden højt, hvad mange tænker: Kan tingene ikke bare blive som de er?
Af Gwyn Nissen
Han gav selv svaret: Nej. Vi lever i en verden med konstante forandringer og selv om det ind i mellem kan virke hæsblæsende, så kræver den verden vi lever i fleksibilitet og omstillingsparathed – ikke mindst af transport- og logistikbranchen.
Til gengæld er der også masser af muligheder. Professor Torben Pedersen fra CBS ser således transport- og logistiksektoren som en klar vinderbranche i fremtiden.
Lad os bare tage nogle af mulighederne:
E-handel skaber forandringer i handelsmønstrene, når folk i mindre grad går i butikker, men i stedet handler på nettet. Det kræver mere transport. Butikkerne skal nemlig stadig have varer på hylderne – måske lidt færre end i dag - men nu skal hr. og fru Jensen også have pakker leveret direkte til døren.
Outsourcing ændrer transportmønstrene, når producenten ikke længere selv fremstiller alle dele, men i stigende grad benytter sig af underleverandører. Delkomponenterne skal transporteres fra underleverandøren til producenten. Altså også mere transport.
Globaliseringen betyder, at danske virksomheder køber ind i hele verden – lige fra komponenter til færdigvarer. Til virksomheder og til forbrugere. Også det giver øget transport.
Tre bud på, hvorfra vi kan forvente flere transportopgaver i fremtiden. Men det er nye måder at gøre tingene, når transport- og logistikbranchen dels skal flytte med sine kunder ud i den store verden, dels skal organisere transporten helt ud til villakvarterne.
Niklas Ward giver endnu et bud på forandringens vinde: Virksomheder bør efter hans mening konstant se på deres logistik setup. For hvad der var rigtigt i går, behøver ikke være godt i morgen.
Også heri ligger der nye muligheder for transport- og logistikbranchen – men altså kun for dem der er fleksible og omstillingsparate.
|
| |
|
 |
|
|
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.
ledige stillinger i samarbejde med Ofir.dk
|