| NYHEDER |
| INFORMATION |
| RESSOURCER |
|
|
|
 |
| Til Lands |
19.03.10 kl. 11:23
FDL kritiserer Færdselsstyrelsen
For mange der slipper gennem det ikke særligt fintmaskede net, lyder det fra foreningen.
- Der er masser af eksempler på, at Færdselsstyrelsen ved at godkende firmaer og ansvarlige ledere, som har begået ulovligheder, indirekte er med til at hvidvaske folk og firmaer, som rettelig burde have haft en virkeligt mærkbar bøde og afslag på enten helt nye eller en simpel fornyelse af tilladelser, skriver FDL i en kommentar på baggrund af en konkret sag i Esbjerg, hvor FDL har meldt en sag om snyd med kørselstilladelser til politiet.
- FDL har som bekendt ved flere lejligheder kritiseret Færdselsstyrelsen, og som jeg ser det, kan der faktisk kun være to årsager til, at så relativt få straffes. Enten lukker man i Færdselsstyrelsens øjnene, for mange af de anmeldte ulovligheder, eller også mangler man kompetente folk, som ikke er bange for at tage tyren ved hornene, lyder det i redaktør Preben Skjøths kommentar.
- Som det er nu, er den sidste rest af tillid til Færdselsstyrelsen forsvundet, og hvordan skal vi andre forklare seriøse vognmænd, at vi slås for dem, når dem, der skal tage sig af ulovlighederne, svigter så groft?
FDL kritiserer blandt andet, at Færdselsstyrelsen ikke selv tog Esbjerg-sagen op, eftersom FDL to dage inden havde orienteret styrelsen om den angivelige ulovlig kørsel på lånte tilladelser. På den baggrund gik FDL selv til politiet med sagen.
|
| |
|
 |
|
|
| Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.
Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).
Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.
Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai. |