Danmarks Transport-Tidende                8. februar 2012 Månedsmagasinet

NYHEDER
INFORMATION
RESSOURCER

29.06.09 kl. 06:39
Det med småt er blevet en stor sag
Døre af glas, biobenzin, særligt uddannede medarbejdere, grønne regnskaber. Der stilles stadig flere krav til transportbranchen i forbindelse med transportopgaver. Nogle mere rimelige end andre, men der er ingen tvivl om, at kravene vil blive flere i de kommende år – ikke mindst når det gælder miljøspørgsmål.

Af Gwyn Nissen, chefredaktør

Det med småt er blevet en stor sag.
Det kan være, at finanskrisen mange steder har sat miljøspørgsmålet på standby – hvilket er dobbeltmoralsk så det klodser, for vi skal vel passe på miljøet i gode som i dårlige tider.
Men vær vis på, at kravet om mere miljørigtige transporter kommer tilbage som en boomerang, når konjunkturerne vender. Og så er det op til én selv, om man vil gribe den, eller bliver ramt i nakken i forsøget på at løbe fra miljøansvaret.
En virksomhed, der ikke kan – eller vil - løbe fra sit ansvar er Ikea, som i den forløbne uge mødtes med transportfolk hos International Transport Danmark. Ikea – og mange andre svenske producenter - har allerede taget det næste skridt, hvor miljø ikke kun er et spørgsmål om, hvordan virksomheden agerer. Også underleverandørerne og transportørerne skal gå ind i Iway – Ikea Way - Ikeas måde at gøre tingene på. Det gælder i øvrigt ikke kun miljø-spørgsmål, men også en lang række andre forhold omkring medarbejdere og virksomhedsdrift.
Som transportvirksomhed har man reelt ikke noget valg. For det kan godt være, at man ikke ønsker at gøre forretning med den svenske koncern. Men ringene breder sig og selv om Danmark stadig er bagefter, når det gælder miljøkrav til transportørerne, så er en stor del af det tunge ansvar ved at blive lagt på branchens skuldre.
Der er producenter, der er gået højt op, hvordan deres produkt bliver til, men som samtidig har været ligeglade med, om transporten blev udført miljørigtigt af underbetalte chauffører i farlige lastbiler.
Men når forbrugerne i fremtiden fælder deres dom, vil det ske ud fra et helhedssyn - og her tæller transporten med. Når transporten forurener, så er det ikke vognmanden, der får på puklen i medierne. Det bliver Ikea og de andre transportkøbere.
Derfor skærpes kravene til transportbranchen. Som virksomhed kan man vælge, om man vil være med på miljøvognen eller melde pas. Problemet er bare, at der i fremtiden bliver færre af den slags ”miljøfrie” opgaver. Og de virksomheder, der går foran i miljøspørgsmålet, har et forspring, når tingene vender igen.
 
 
   
 
Ledige job i branchen
 
 
 
 
 
 
Fra Trans Inform
Pitstop
Når man engang i mellem tager turen til København som turist eller i forretningsmæssig sammenhæng, priser man sig lykkelig over ikke at skulle bo i det trafikale kaos hele året rundt. Læs mere
 
Artikler
Fair play, tak
 
Køre- og hviletid - om hvordan 29 nogle gange er 30
 
Danske vognmænd bør vælge side
 
Den vigtige afslutning
 
Krone har styr på temperaturen
 
Månedens Køretøj
Ringenes herre
Maskinindustriens behov for større emner ændrer også behovene i transportbranchen. Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.