Danmarks Transport-Tidende                23. februar 2012 Månedsmagasinet

NYHEDER
INFORMATION
RESSOURCER

Til Lands
27.01.12 kl. 12:59
De onde lo og de gode græd
Formand for Frie Danske Lastbilvognmænd, Christian Jensen, kommenterer DSV’s brev til vognmænd om at sænke afregningsprisen.

- Indholdet i DSVs kærlige nytårshilsen er vist kendt af alle der bare har den mindste berøring med transportbranchen. Og det går jo efter DSV´s moralkodeks fint med, at i samme åndedrag som man sender en reduktion af fragtafregning til vognmanden, sender man selvfølgelig et varsel om prisforhøjelser ud til kunderne med indikationer om prisforhøjelser på 5-7 procent.
Det kan godt være, at forfatteren til ordlyden via sine erfaringer med vognmænd i nogle tilfælde har kunnet få opfattelsen af, nogle vognmænd har helt sort skærm (i og med at de fortsætter med at køre uanset hvordan de bliver behandlet), men derfra og til at det gælder en hel branche og reelle transportkøbere er der dog en forskel der vil noget.
Analyserer man essensen af det udsendte brev, så fremgår det klart at forfatteren tror at alle vognmænd er komplet idioter - slet og ret: DSV´s ledelse har besluttet at "reducere vognmandsafregningerne med 2,3 % pr 16. jan 2012.
Det er jo nemt og bekvemt, og i øvrigt i orden hvis det var berettiget. Men det er altså ikke i orden og det er det da slet ikke når man nærlæser deres begrundelse for reduktionen: uroen på de finansielle europæiske markeder kan man jo undre sig over, om DSV virkelig tror, at de er ene om at mærke følgerne af den finansielle uro. Tror man virkelig ikke, at vognmanden er ramt af besværligere lånevilkår. Tror man virkelig ikke at dieselprisens himmelflugt - som DSV jo heller ikke har for vane helt og fuldt at kompensere for - rammer vognmanden? Og tror man i al alvor virkelig på, at nedgangen i aktiviteterne ikke også rammer vognmanden?
Også resten af det ”ekvilibristiske indhold” i brevet er det bare vrøvl fra ende til anden og alene skrevet i dette sprogbrug for at skjule urimeligheden i det faktiske indhold, nemlig en usmagelig demonstration af den totale magt over en hær af trælle, der for det meste bare bøjer nakken.
Og alle ved jo hvad konsekvensen er ved at brokke sig i dag: en besked om at aflevere kontokort og så afvente den sidste rundbarberede kreditnota.
Som det ser ud nu kan kun højere magter tilsyneladende ændre på situationen. Men vi har da lov til at tage ønsket om en snarlig ændring med i vores aftenbøn, således det igen kan være en anerkendelse at være en flittig vognmand, der pukler nat og dag for at fylde hylderne til hr. og fru Danmark. Jeg håber, at Familien Danmark vil stille krav om menneskelige forhold for dem, der i al slags vejr er på vej for dem.
Social dumping er i sin helhed uacceptabel og skal stoppes, skriver Christian Jensen blandt andet i kommentaren.
 
 
   
 
Ledige job i branchen
 
 
 
 
 
 
Fra Trans Inform
Pitstop
Når man engang i mellem tager turen til København som turist eller i forretningsmæssig sammenhæng, priser man sig lykkelig over ikke at skulle bo i det trafikale kaos hele året rundt. Læs mere
 
Artikler
Fair play, tak
 
Køre- og hviletid - om hvordan 29 nogle gange er 30
 
Danske vognmænd bør vælge side
 
Den vigtige afslutning
 
Krone har styr på temperaturen
 
Månedens Køretøj
Ringenes herre
Maskinindustriens behov for større emner ændrer også behovene i transportbranchen. Læs mere
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dansk Transport Forlag A/S · Jernbanegade 18 · DK-6330 Padborg · Tel: 45 70100506 · Fax: 45 74674047
Dansk Transport Forlag i Padborg er transportbranchens uafhængige mediehus. Vi udgiver følgende medier: Danmarks Transport-Tidende, Trans Inform og nyhedsbrevet TTN.

Danmarks Transport-Tidende skriver blandt andet om national og international godstransport (landevejstransport, luftfragt, skibsfart, jernbanetransport), havne, lufthavne, transportcentre, kombiterminaler, logistik (3PL, lagerhotel, spedition), supply chain management (SCM), it-løsninger til transporterhvervet (GPS, digital tachograf, flådestyring), varebiler/vans, økonomi (leasing, finansiering, leje, uddannelse, kurser) samt politik (trafik, transport, gods).

Trans Inform skriver blandt andet om godstransport på landevej og leverandører i branchen, herunder lastbiler (Volvo, Scania, Mercedes, DAF, MAN, Iveco, Renault, Sisu m.fl.), trailer, tippelad, påhængsvogne, dæk, kraner, karosseri/opbygninger og containere.

Dansk Transport Forlag er en del af det internationale transportmediehus DVV Media Group, Hamburg, som udgiver fagtidskrifter og –magasiner i hele Europa, Indien samt Dubai.