23948sdkhjf

Spadestik ved Regstrup

Etape af Kalundborgmotorvejen sættes i gang.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen vil torsdag den 28. september tage første spadestik til 2. etape af Kalundborgmotorvejen syd om Regstrup.

Den kommende etape af Kalundborgmotorvejen er på 6 km og skal erstatte et stykke af den nuværende Skovvejen fra Kvanløse til Dramstrup, der i dag blot er en tosporet landevej på dele af strækningen. For de over 15.000 daglige bilister, vil det blive både nemmere og sikrere at komme frem, når motorvejen åbner i 2019.

Vækst og sikkerhed

-Med den nye firesporede motorvej får vi trukket byerne på strækningen og virksomhederne i regionen tættere sammen. Det betyder bedre muligheder for vækst og en markant sikrere tur mellem arbejde og hjem for de mange tusinde mennesker, der hver dag pendler på strækningen, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Det er Vejdirektoratet, som står for projektet og første spadestik-arrangementet. Ud over ministeren deltager blandt andre Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard og elever fra Skovvejens Skole, Nr. Jernløse Afd.

Om motorvejen

Anden etape af Kalundborgmotorvejen er en ca. 6 km firesporet motorvej syd om Regstrup fra Kvanløse til Dramstrup. Projektet, der samlet set er budgetteret til at koste ca. 430 mio. kr., omfatter en udbygning af den eksisterende motortrafikvej Skovvejen til motorvej og en ny motorvej syd om Regstrup.

Den nye etape ventes at åbne for trafik i slutningen af 2019.

Vejdirektoratet åbnede 1. etape af Kalundborgmotorvejen i 2013 på strækningen fra Elverdam til Kvanløse.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093