23948sdkhjf

Bro atter åben

Lukning medførte også kærestesorger.

Svendborgsundbroen åbnede i går ved middagstid atter for trafik, meddeler Fyns Politi.

Broen blev lukket mandag morgen, da en færge sejlede ind i en af broernes afværgeøer. Ingen af passagerne på færgen kom til skade.

Formålet med øerne er netop at forhindre påsejlinger - og der er heller ikke sket noget med broen, oplyser politiet.

Kæreste-bøvl

Hele formiddagen måtte bilister vente i kø for at krydse den lukkede bro.

Det gjaldt blandt andet Sonny Fischer fra Langeland, der ikke kunne komme i kontakt med sin kæreste, da hendes telefon lå i bilen.

De to havde haft et mindre skænderi, før han kørte hjemmefra – og han frygtede derfor, at kæresten mistænkte ham for at være utro, når han ikke dukkede op, fortalte han til Fyens Stiftstidende.

Ikke første gang

I et interview med Fyns Amts Avis fortæller færgedirektør Keld Møller, at kaptajnen på M/F Marstal havde taget farten af færgen på grund af tyk tåge. Det har sandsynligvis resulteret i, at færgen er blevet taget af medstrømmen og er kommet for tæt på afviserværnet.

Mandagens sammenstød med Svendborgsundbroen er ikke første gang, en af Ærøfærgerne kommer i uønsket nærkontakt. I juli sejlede en færge ind i bolværket, da den skulle lægge til i Ærøskøbing. Det var dog ikke den samme kaptajn i de to tilfælde.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078