23948sdkhjf

Triumferende ankomst til Hamborg

Tog imod den første 20.000 TEU-kæmpe.

15. maj kl. 9 om morgenen ankom et af verdens største containerskibe MOL Triumph til HHLA Containerterminal Burchardkai i Hamborg Havn.

Det nye flagskib fra det japanske rederi Mitsui O.S.K. Lines (MOL) er det første fartøj med en kapacitet på over 20.000 TEU i den store tyske havn.

MOL Triumph ankom til TCB’s kajplads 5/6 planmæssigt og med den størst mulige dybgang, og omkring 10.000 TEU blev læsset eller omladet i terminalen, inden MOL Triumph 18. maj igen forlod den store havn.

Kvantespring for MOL

Jan Holst, direktør for Nordeuropa-afdelingen hos Mitsui O.S.K. Lines i Hamborg:

- Det er et fantastisk øjeblik at have MOL Triumph til kajs her i Hamborg. Vores rederi har overgået sig selv, og har arbejdet frem mod dette øjeblik i de sidste tre år. Man føler sig rigtig stolt, når det faktisk lykkes, siger Jan Holst og tilføjer, at de tidligere største containerskibe i MOL havde en kapacitet på omkring 14.000 TEU:

- Derfor er dette naturligvis et kvantespring for os i form af volumen, hvilket udfordrer hele organisationen. I Europa har vi beskæftiget medarbejdere i hver eneste havn, 13 i Hamborg alene, siger han.

Mindre CO2-udledning

Som følge af det store skibs meget høje kapacitet og højteknologi præsterer MOL Triumph en brændstofbesparelse på cirka 25-30 procent per container og en mindre CO2-udledning sammenlignet med selskabet 14.000 TEU containerskibe.

Jens Hansen, driftsdirektør i HHLA, Hamburger Hafen und Logistik AG:

- HHLA glæder sig over, at vi med MOL Triumph kan håndtere og færdiggøre det første 20.000 TEU containerskib i Port of Hamburg på Burchardkai-terminalen. Denne første ankomst understreger det succesfulde forhold til vores langvarige kunde MOL, siger Jens Hansen.

Billedtekst: MOL Triumph ankommer til Containerterminal Burchardkai (CTB). Foto: HHM/Dietmar Hasenpusch.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.766