23948sdkhjf

Speditørbøn løb på stengrund

Erhvervs- og vækstministeren vil ikke skyde containervejning til hjørne.

IMO-kravet om angivelse af en verificeret totalvægt på skibscontainere, der træder i kraft 1. juli i år, har skabt usikkerhed hos Danske Speditører har sammen med moderorganisationen Dansk Erhverv. Speditørerne frygter – på baggrund af meget blandede internationale signaler om implementeringen – at Danmark over implementerer kravet.

Danske Speditører har derfor opfordret til, at regeringen og Søfartsstyrelen sætter den danske bekendtgørelse på ventemusik indtil det er klart, hvordan IMO-kravet bliver implementeret i en række store lande.

IMO-kravet – som Danmark og danske rederier har arbejdet aktivt for at få indført - pålægger afskibere eller deres repræsentanter, at angive en certificeret vægt på containeren. Det er denne praktiske og administrative byrde, der har vakt voldsomme protester – eksempelvis i USA.

Interessekonflikt

Men det fremgår af et ministersvar til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg, at erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen ikke har tænkt sig at opfylde speditørønsket.

Udvalget havde stillet spørgsmålet om et ”nabotjek” på opfordring fra Danske Speditører og Dansk Erhverv.

- Danske Speditører ønsker, at Danmark udskyder gennemførelsen af de nye globale regler om vejning af containere, indtil der er sikkerhed for at de gennemføres i alle lande. Der er imidlertid gode grunde til, at man globalt er blevet enig om de nye regler. Der er i de senere år sket en række ulykker, hvor store skibe har mistet containere til søs, eller skibsskroget har fået omfattende skader som følge af overbelastning. Senest i juni 2013 forliste containerskibet MOL COMFORT i Rødehavet. En af hovedårsagerne til disse ulykker tilskrives forkerte vægtoplysninger om containerne, skriver Troels Lund Poulsen.

Han peger på, at Danske Speditører og Dansk Erhverv er blevet hørt tidligere i processen, og her har udtrykt tilfredshed med processen.

- De nye regler vil forbedre sikkerheden ved transport af containere og forhåbentlig medvirke til at forhindre ulykker i stil med forliset af MOL COMFORT. Reglernes globale karakter sikrer desuden lige konkurrencevilkår på tværs af landegrænser, og jeg hilser derfor de nye regler velkommen, slutter Troels Lund Poulsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063