23948sdkhjf

Søfarten holder formen

Står stærkt i dansk økonomi.

- Efter nogle udfordrende år i kølvandet på finanskrisen er søfarten tilbage med produktivitetsstigninger, der ligger over gennemsnittet i den samlede danske økonomi. Det er glædeligt, at det sker ved, at rederierne samlet set fastholder beskæftigelsen og øger eksporten trods svære markedsvilkår. Det er et klart bevis på, at skibsfarten også fremover står centralt i dansk økonomi, siger Jacob K. Clasen, underdirektør i Danske Rederier.

Den nye rapport, som AE-Rådet har lavet for Søfartsstyrelsen, viser blandt andet, at rederierne og Det Blå Danmark samlet set står stærkt i danske økonomi. Det går generelt godt for dansk økonomi, mens de fleste maritime markeder fortsat er udfordrede. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at danske rederier både præsterer fremgang i beskæftigelsen, eksporten, aflønningen og produktiviteten.

I de danske rederier aflønnes hver medarbejderne med gennemsnitligt 521.000 kr. mod 324.000 kr. i den samlede beskæftigelse og 468.000 i Det Blå Danmark. Det er en stigning på 5.000 kr. i forhold til sidste års udgivelse. Samlet set beskæftiger rederierne 12.766 personer i nationalregnskabsmæssig forstand, hvilket er en stigning på ca. 900 personer. 

Det Blå Danmark består af alle maritime virksomheder i Danmark, herunder havne, udstyrsproducenter, olie og gas, skibsværfterne samt de maritime hjælpevirksomheder. Denne maritime klynge beskæftiger tilsammen ca. 60.000 personer direkte, mens det med den indirekte beskæftigelse bliver ca. 95.000 personer. Det svarer til 3,7 procent af den samlede danske beskæftigelse, fremgår det af rapporten.

Samlet set bidrager Det Blå Danmark med knap 25 procent af den samlede danske eksport i 2016.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046