23948sdkhjf

Danske Maritime er aktive i debat om klassifikation

Møder om gensidig anerkendelse.

I den kommende måned er der to møder om gensidig anerkendelse inden for skibsklassifikation, hvor Danske Maritime deltager.

Danske Maritime søger i samarbejde med den europæiske maritime brancheorganisation SEA Europe at sikre, at den model for gensidig anerkendelse inden for skibsklassifikation, som de i EU godkendte klassifikationsselskaber arbejder med, fører til reelle omkostningsbesparelser og administrative lettelser for danske og andre europæiske maritime udstyrsproducenter.

I den kommende måned er der møde i SEA Europe arbejdsgruppen om klassifikation 31. marts i Bruxelles og teknisk evalueringsmøde med klassifikationsselskaberne den 21. april i Skt. Petersborg.

Drøftelserne på næste møde i SEA Europes arbejdsgruppe i Bruxelles vil være koncentreret om det igangværende evalueringsarbejde inden for EU om gennemførelsen af artikel 10 i EU-forordning 391/2009 om gensidig anerkendelse inden for skibsklassifikation. Arbejdsgruppen søger i den forbindelse at gøre sine synspunkter gældende over for både Europa-Kommissionen, som er i færd med at udarbejde en evalueringsrapport om emnet, og Europa-Parlamentet.

SEA Europe har udarbejdet en rapport om evalueringsarbejdet, hvori det blandt andet anbefales, at Europa-Kommissionen sikrer, at klassifikationsselskaberne udvider deres model for gensidig anerkendelse til at omfatte flere produkt-, udstyrs-, og materialekategorier til gavn for den europæiske udstyrsindustri. Rapporten, SEA Europe MR Study December 2014, anbefaler også, at Kommissionen arbejder for at sikre at de gensidige anerkendelsescertifikater, som klasseselskaberne udsteder, anerkendes af tredjelandes flagstater.

Første tekniske evalueringsmøde mellem den europæiske maritime industri og de i EU godkendte klassifikationsselskaber afholdes i Skt. Petersborg den 21. april.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11