23948sdkhjf

Tilfredse kunder mister man ikke

John’s Special Transport har succes med specialisering i maskintransport.

Vognmand John Rasmussen, John’s Special Transport, startede som selvkørende vognmand i 1976. Han kørte for Camoni indtil 2000, hvor han startede egen forretning med John’s Special Transport, der i dag kører med ni biler og beskæftiger ni mand inklusive vognmanden selv.

Specialet har fra starten været auto- og maskintransport for især bygge og anlægssektoren, herunder udlejere af lifte, gravemaskiner og gaffeltrucks.

- Vi kan heldigvis mærke at der er kommet gang i bygge- og anlæg igen. Vi har faktisk rigtigt travl og det er blevet en udfordring, at skaffe egnede chauffører med erfaring i vores speciale, fortæller John Rasmussen.

Lastning, losning og surring af så tungt materiel, samt kørsel med dette stiller store krav til chaufførerne viden og færdigheder. Derfor har virksomheden heller ikke nogen chaufførelever.

- Det er ikke en god idé at sætte lærlinge til denne type arbejde. Der er nok de skal lære i forvejen. Vi foretrækker, at oplære chauffører med nogle år bag rattet og det har vi haft gode erfaringer med, siger John Rasmussen.

Mange af chaufførerne har i dag kørt i 8-10 år i virksomheden.

Mund til mund

Virksomheden råder over tre kranlastvogne, der anvendes til container-transport og transport af byggepladsmoduler som eksempelvis mandskabsskure. Dertil kommer et ”fejelblad” og fire blokvognstrækkere.

- Vi kører mest på Sjælland og lejlighedsvis Sverige. Men har mange kunder blandt jyske entreprenør- og håndværksvirksomheder. Det startede med en i Ikast og så er ”rygtet” bredt sig, siger John Rasmussen.

- Vi er vokset stille og roligt siden starten i 2000 efter mund-til-mund metoden. Det forudsætter, at kunderne får den service og fleksibilitet de efterspørger, når de har brug for den. Det har jeg altid lagt stor vægt på, og det virker, slutter John Rasmussen.

Læs mere om John's Specialtransport her

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157