23948sdkhjf

Nye synsregler giver mere bøvl

DI Transport går til Færdselsstyrelsen og EU-Kommissionen.

Mere papir i lastbilerne og busserne. Fremover skal seneste synsrapport medbringes i lastbil og påhængsvogn samt busser til erhvervsmæssig personbefordring.

Det er konsekvenserne af nye EU-regler, som Færdselsstyrelsen i øjeblikket er ved at implementere i Danmark. I DI Transport kalder man reglerne for umoderne.

- Der er tale om levn fra gamle dage, at chaufføren skal medbringe en stor mappe med oplysninger. Det øger de administrative omkostninger og derfor bør reglerne laves om, siger chefkonsulent i DI Transport Rune Noack.

DI Transport håber på en lempelig implementering i Danmark, og peger på, at direktivet giver mulighed for at tillade elektronisk bevis.

- Politiet kan slå alle oplysninger på danske køretøjer op elektronisk, så der er ingen grund til stille krav om at medbringe en dansk synsrapport ved kørsel i Danmark, siger Rune Noack.

DI Transport vil tage sagen op med Færdselsstyrelsen og EU-Kommissionen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047