23948sdkhjf

Volvo ruster sig til kartel-anklage

Svenskerne forbereder opgør med EU-Kommissionen.

Volvo Trucks gør sig klar til opgøret med EU-Kommissionen i forbindelse med en mulig sag om karteldannelse blandt europæiske lastbilproducenter.

EU-Kommissionen anklager således Volvo, Scania, Daimler og MAN for mulige ulovlige prisfastsættelser.

Volvo har derfor afsat 400 mio. euro, såfremt sagen tabes.

Det vil påvirke Volvo Trucks indtjening i år, hvor der hidtil har været forventninger om et bruttoresultat på 3,7 mia. euro.

Volvo Trucks oplyser, at koncernen resten af året holder markedet orienteret om udviklingen.

Daimler har også reserveret en pæn pose penge til slagsmålet med EU-Kommissionen, men selskabet meddeler (uofficielt), at det ikke har afsat et beløb, der matcher Volvo’s.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062