23948sdkhjf

Kallesoe Machinery køber Plustherm

Den danske maskinproducent på opkøbs-eventyr.

Maskinproducenten Kallesoe Machinery med hovedkvarter i Lem har per 20. maj opkøbt schweiziske Plustherm Point GmbH, der specialiserer sig inden for industrielt induktionsudstyr samt højfrekvens-generatorer.

Bruno Kallesøe, administrerende direktør i Kallesoe Machinery A/S:

- Vi har igennem flere år haft løbende dialog med Plustherm Point GmbH da de har nogle interessante produkter og kompetencer, som kunne styrkes inden for især træindustrien. Det mener vi at kunne løfte i en kombination af vores produkter, siger Bruno Kallesøe og fortsætter:

- Markedet for industrielt højfrekvensudstyr, som bruges i forbindelse med automationsanlæg inden for især limtræsindustrien, er i global vækst, hvorfor der på globalt plan er et voksende behov for kompetencer og rådgivning. Med overtagelsen af Plustherm Point GmbH trædivision styrker vi generelt vores platform og kompetencer betydeligt, samtidig med at kunderne i træindustrien får adgang til et videnscenter, siger han.

Juraj Tomljenovic, administrerende direktør i Plustherm Point GmbH:

- Vi er rigtig glade for løsningen med Kallesoe Machinery A/S, da de ønsker at udvikle teknologien samt varetage vore eksisterende kunder med professionelle løsninger. Som en del af aftalen varetager vi stadig service og vedligehold på udstyr leveret fra Plustherm Point Gmbh gennem årene. Vi er helt trygge med løsningen, som udvikler industrien samt kunderne, siger Juraj Tomljenovic.

Billedtekst: Fra venstre: Bruno Kallesøe og Juraj Tomljenovic. Foto: Kallesoe Machinery A/S.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.645