23948sdkhjf

DI: EU-nej skaber usikkerhed

Dybvad: Alvorligt tilbageslag.

Den britiske folkeafstemning torsdag endte som bekendt med, at et flertal af den britiske befolkning ønsker at forlade EU.

Ifølge Dansk Industri (DI) skaber det britiske nej en usikkerhed på det hjemlige britiske marked, men resultatet kan også skabe usikkerhed omkring danske eksportindtægter, lyder det fra DI’s administrerende direktør, Karsten Dybvad:

-Briternes nej til EU skaber langvarig usikkerhed på vores femte største eksportmarked, og dermed skaber det også en tilsvarende usikkerhed for danske eksportindtægter, siger Dybvad i en skriftlig meddelelse, hvor direktøren også tilføje, at EU’s stats- og regeringsledere nu har en stor opgave med at holde sammen på det europæiske samarbejde:

- Briternes nej til EU er et alvorligt tilbageslag for Europa og en advarsel om ikke at tage opbakningen til det europæiske samarbejde for givet og erkende den EU-skepsis, der er i befolkningerne. Der er ikke noget alternativ til et tæt samarbejde mellem landene. Vi har brug for et stærkt Europa, som skaber stabilitet, økonomisk fremgang og frem for alt fælles løsninger på fælles udfordringer, siger Karsten Dybvad.

Danske virksomheder eksporterede i 2015 for 70 mia. kr. til Storbritannien. Ifølge DI sikrer den eksport 50.000 arbejdspladser i Danmark.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063