23948sdkhjf

Vognmænd mødes

Træf i Roskilde og på Mors.

Nu på lørdag d. 27. august fra klokken 10 til 13 har du mulighed for at møde konsulenterne fra TungVognsSpecialisten TVS, Kjøbenhavns Vognmandslaug og DTL – Danske Vognmænd på det fælles kontor i Roskilde.

Konsulenterne fra DTL, der ofte også er indgangen til din lokale vognmandsforening, vil gerne fortælle dig om fordelene ved dit DTL-medlemskab, samt hvilke ydelser og produkter vi har på hylderne.

TVS fortæller om fjernaflæsning af Tachografen, GPS-positioneringer på kort og mange flere muligheder i Tacho Online, samt deres øvrige produkter.

På dagen har vi endvidere allieret os med Care4all, der præsenterer deres flådestyringsløsning og forskellige tyverisikringsløsninger.

Tillige kommer WUXUS og fremviser deres nye IT-platform, der gør det lettere at være vognmand og chauffør. Platformen og din smartphone giver en række værktøjer, der gør hverdagen nemmere og styrker vognmandens forretning. Samtidig får du bedre mulighed for at finde nye kunder og få mere gods i vognen.

Vognmandens dag

Lørdag d. 3. september er der mulighed for at komme ud og møde kolleger, venner og bekendte, samt DTLs direktør, når Thy, Morsø, Skive og Midtjyllands Vognmandsforeninger inviterer til Vognmandens Dag.

Det sker fra kl. 10 til 15 på Ringvejen 61, Nykøbing Mors.

Der bliver lagt vægt på, at der skal være både fagligt og socialt udbytte for gæsterne ved arrangementet.

Således kommer DTLs adm. direktør Erik Østergaard og holder oplæg om DTLs politiske arbejde for bedre rammevilkår til transportbranchen, du kan møde en DTL-konsulent og høre om DTLs daglige arbejde for medlemsvirksomhederne, og endelig er nogle af DTLs samarbejdspartnere til stede på pladsen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.672