23948sdkhjf

Greve får nyt erhvervsområde

Op imod 100.000 m2 nye bygninger.

Ifølge Greve Kommune er en lokalplan på vej, der vil tillade opførelsen af op imod 100.000 kvadratmeter bygninger til lager-, logistik- og distributionsvirksomheder samt produktionsvirksomheder med et væsentligt transportbehov.

Erhvervsområdet GDC får beliggenhed ved Greve Nord afkørsel 27, og det vil her blive muligt at etablere lagerbygninger med en højde på op til 21 meter på de fire matrikler, der får et samlet grundareal på cirka 230.000 kvadratmeter, lyder det.

Carsten Stender, indehaver af Stender Gruppen der står bag udviklingen af projektet:

- Hvis virksomhedens arealbehov ændrer sig, kan der sandsynligvis sikres lokaler inden for GDC’s rammer – således at man ikke nødvendigvis er tvunget til at fraflytte området, hvis der er for lidt plads – men blot kan leje yderligere kvadratmeter i GDC. Vi har stor interesse fra mulige investorer, som ønsker at være bygherre på dette spændende projekt, siger Carsten Stender.

Byggeriet af GDC forventes at kunne påbegyndes ved udgangen af 2017 eller i starten af 2018, lyder det.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095