23948sdkhjf

Stor interesse for højaktuel toldkonference

Brexit fylder meget.

Tilmeldingerne til Toldkonferencen tirsdag den 19. september 2017 er indtil nu kommet ind i et hurtigere tempo end tidligere år. 

Konferencens temaer om de forventede toldmæssige konsekvenser af Brexit, den nye danske toldadministration og IT-systemerne bag EU-Toldkodeksen er så aktuelle og betydningsfulde for dansk erhvervsliv, at medarbejdere fra mange danske virksomheder ønsker at få de seneste nyheder på området.

Derfor råder Danske Speditører til, at man tilmelder sig snarest muligt, hvis man vil deltage.

Uddannelses- og relationschef i Danske Speditører, Jakob Størling, fortæller, at den store efterspørgsel er kommet lidt bag på Danske Speditører. 

- Siden vi åbnede for tilmeldingerne den 1. juni har statsministeren og skatteministeren meldt ud om oprettelsen af den nye Toldstyrelse i Aarhus, der skal være i drift 1. juli 2018. Efter 1. juni er der tilmed også sket det, at den britiske premierminister har mistet flertallet i Parlamentet, og det giver ekstra usikkerhed om, hvordan udmeldelsesforhandlingerne med EU ender. Disse to ting har begge bidraget til at give øget efterspørgsel efter at deltage i vores Toldkonference, fortæller Jakob Størling.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141