23948sdkhjf

Persondata under lup

Danske Speditører inviterer til informationsmøder.

Fra 25. maj 2018 gælder der opstrammede regler om håndtering af persondata. Derfor inviterer Danske Speditører nu medarbejdere fra medlemsvirksomheder til informationsmøder.

I virksomheder har man altid skulle overholde regler om håndtering af persondata efter persondataloven. Det betyder i praksis, at en virksomhed skal forstå hvad persondata er, hvornår der sker behandling af persondata, og om behandlingen sker i overensstemmelse med god databehandlingsskik.

Fra den 25. maj 2018 bliver reglerne omkring persondata strammet op, ligesom at de bliver håndhævet meget mere konsekvent end hidtil. Denne ændring i lovgivningen vil Danske Speditører gerne informere sine medlemmer om-

I kort form er ændringerne:

  • Væsentligt forhøjet bødeniveau
  • Samtykke fra den registrerede person
  • Databeskyttelsesansvarlig
  • Virksomheder skal informere relevante myndigheder ved brud på datasikkerheden
  • Databehandleraftale mellem virksomhed og ekstern it-leverandør skal have et serviceeftersyn

E-mails, referater, kontrakter, fragtbreve og MUS-samtaler er blot nogle få eksempler på kilder til persondata, der kan være omfattet af EU’s og den danske regerings nye krav om sikker og forsvarlig håndtering af personoplysninger. Med de nye regelstramninger skal virksomhederne kunne dokumentere over for myndighederne, hvordan persondata håndteres. 

-  Derfor inviterer vi nu medarbejdere i vores medlemsvirksomheder til informationsmøder i Vejle og København, fortæller advokatfuldmægtig Søren Nicolai Edsen Johansen fra Danske Speditører.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063