23948sdkhjf

House Doctor

Interiørsuccesen House Doctor holder effektivt snor i told-behandlingen.

House Doctor i Ikast har med produkter inden for bolig- og interiør oplevet massiv vækst – ikke bare i Danmark og det meste af Europa, men også i fjerne lande som New Zealand, Japan m.fl.

Alle House Doctors produkter, der er designet in-house og sælges via et stadigt voksende forhandlernetværk, produceres af leverandører fra hele verden. Dermed har Ikast-virksomheden også omfattende import- og eksportaktiviteter. Det stiller store krav til told-behandlingen.

Her har House Doctor valgt at anvende Logistics Trading Services (LTS) fra software-firmaet Lector.

Logistikchef Flemming Munck Nielsen hos House Doctor, forudså tidligt et behov for at optimere processerne omkring toldbehandling som en konsekvens af det nye toldkodeks.

Flemming Munck Nielsen fortæller:

- Ved at udnytte LTS til overvågning af toldprocesserne, toldoplag, samt toldskyld, undgår vi i samarbejdet med vores speditør forsinkelser i leverancer, og vi selv har den korrekte dokumentation af varens forløb fra import til at varen sælges til vores slutkunder.

Fra ERP til SKAT

- En af de store fordele har været, at vi kan trække data direkte fra vores ERP-system over i SKAT’s toldprogram, derudover har vi opnået en betydelig besparelse ved at nedbringe den tid vi selv bruger på toldbehandling af vores forsendelser i samarbejdet med vores speditør.

Flemming Munck Nielsen forklarer, at med LTS har House Doctor optimeret datakvaliteten i ERP-systemet på deres mange forskellige produkter, hvilket bl.a. betyder anvendelse af korrekte toldkoder, og dermed at de kan levere et bedre datagrundlag til SKAT.

Toldkodeks

EU’s nye toldkodeks – der skal digitalisere toldbehandlingen i EU – trådte i kraft 1. maj 2016.

- Der var kun behov for få ændringer i LTS i forbindelse med det nye toldkodeks blev indført tidligere i år. Men der kommer jo flere hen ad vejen, og derfor forpligter Lector os naturligvis også til at følge med udviklingen. Derfor kommer vi til at opdatere LTS løbende, så systemet opfylder SKAT’s krav, siger Jens Rasmussen, der er partner i Lector.

Kompleksitet

Han lægger ikke skjul på, at LTS ikke er en relevant løsning for alle, der foretager toldklarering.

- Det kræver en vis volumen eller kompleksitet i toldbehandlingerne, før LTS er en egnet løsning. Men vi ved fra vores kunder, at der mærkbare gevinster ved at anvende vores løsning. Ved at hente data direkte fra kundens ERP-system, mindskes de ressourcer, der bruges på at indtaste data. Det reducerer også antallet af fejl markant og sikrer, at toldklareringen bliver udført korrekt. Det betyder, at en virksomhed kan hente besparelser på alle fronter ved anvendelse af LTS, siger Jens Rasmussen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078