23948sdkhjf

Inspektionsskib besøger Korsør

Søfartsstyrelsen er med på Maritime Kulturdage.

Søfartsstyrelsens inspektionsfartøj ’POUL LØWENØRN’ lægger til kaj i Korsør i forbindelse med Maritime Kulturdage. Skibet er åbent for besøgende hele lørdag d. 27. august.

Sejladssikkerhed er omdrejningspunktet under de maritime kulturdage, og du kan opleve sikkerhed på havet i mange forskellige afskygninger, hvis du besøger det store inspektionsskib. Med på skibet er også repræsentanter for SejlSikkert-kampagnen, som Søsportens Sikkerhedsråd er en del af.

Der er åbent hus på skibet lørdag d. 27. august fra kl. 10.00-17.00 – skibet lægger til kaj ved Driftscentret på Søbatteriet 2 i Korsør.

- På skibsdækket af 'POUL LØWENØRN' lægger vi lidt afmærkning frem, så man kan se materiel som fortøjningssten og -kæde. Der bliver desuden lavet en lille udstilling med lanterner, og man kan se det udstyr, vi bruger til bøjearbejdet, siger sektionschef Martin Balle, Søfartsstyrelsen.

Ud over materiellet bliver der mulighed for at studere en lystøndes livscyklus, fra den som udtjent lystønde på en position sejles ind til produktionen og klargøres til en ny udlægning. Der vil også være en repræsentant fra Driftscenter Korsør, som kan uddybe mere om bøjeproduktion og fyrteknik.

På broen af 'POUL LØWENØRN' kan du opleve de navigationsinstrumenter, der bruges til at sejle skibet samt til positionering af afmærkningen.

SejlSikkert deltager også på dækket med en stand, hvor du kan få gode råd om, hvordan din sejltur bliver sikker. Du kan her få tjekket din oppustelige redningsvest og se, om den stadig duer.

Der vil også være mulighed for at se SejlSikkert-appen, hvor du kan holde dig orienteret om vigtig trafikinformation herunder sejladshindringer og evt. fejl på afmærkningen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064